Ridning

Vinterlejegård er beliggende i den dejlige vestjyske natur tæt på Vesterhavet. Der er rig mulighed for en inspirerende naturoplevelse, når vi rider over klitterne ned på stranden. Vi rider ture formiddag og eftermiddag eller måske kunne du tænke dig at ride i solnedgang og høre bølgerne slå mod stranden.

Vi kan tilbyde strandridning af 1 times varighed med fører. Der er rig mulighed for at finde netop den hest, der passer til dig mellem de 36 heste og ponyer, der alle har et godt sind.

Er man mindre rutineret eller bare forsigtig, kan man også få sin "første ridetime" på bane eller bare en trækketur på ponyen.

Du vil være med til at strigle og opsadle hestene inden rideturen, så man lærer sin pony/hest at kende.

Krolf

Som noget nyt har vi en kuperet bane til den nye hyggesport Krolf for hele familien - Vestjyllands første og største 18 hullers bane.

Krolf er en ny sportsgren - en mellemting mellem kroket og golf, hvor der bruges kroketkøller og bolde men ingen buer. Det gælder om at få boldene i de afmærkede huller som i golf.

Udstyr lejes i caféen.

Kommende aktiviteter

Der vil blive iværksat nyt aktiviteter i løbet af året.

  • Tennis
  • Beachvolley
  • Petanque